Blogs, blocks …

Ved aftenmaden diskuterede vi bloggen som redskab oven på mine sidste skriblerier. Min samlever, 53 skønne somre ung plæderede for, som den marxistisk inspirerede maskinstormer hun er, at blogging er en narcissistisk foreteelse og spild af tid.

– ” Bloggere bruger timer på at skrive hvad der interessere dem, men ingen gider læse det – det er spild af tid!

Jeg fra min side, nok til venstre men ikke maskinstormer, plæderede for, at blogging var mange ting, og selvfølgelig havde hun tildels ret. Blogging set i lyset af facebook og co, var overfladisk udbredelse af likes og ligegyldigheder, som hvad man havde spist til aftenmad. Men blogging var også viden og indsigt, hvis man gad læse …

– “Men det er der ingen der gør! De ved ikke hvad de skal bruge det til!” – fortsatte hun, “mindst af alt dine elever.”

Egentlig skulle jeg til at svare, men blev afbrudt af husets 18 årige digitalt indfødte, der, uden at vi havde bemærket det, havde fået rynker i panden over vores diskussion, og havde stoppet tilførselsen af kartoflen halvt mellem tallerken og mund. “Hvad mener I? Hvad har det med blocking at gøre?

Møjsomt måtte vi fortælle ham hvad blogging er, at det var at skrive digitalt og dele sine interesser, synspunkter og via sin blog indgå i en dialog med andre. “Ahh, altså ligesom Facebook!”, svarede han.

Ikke helt sådan, måtte vi forklare, man skriver ikke om …. og nu skal jeg nok spare dig,for at læse en længere forklaring, men springe frem til slutningen af diskussionen (lige som i en god krimi, hvor man bare må springe frem til slutningen).

…” okay, nu ved jeg hvad I mener! Jeg troede i snakkede om blocking, så jeg kunne ikke forstå, hvad det havde at gøre med programmering.”

Måske, bare måske, er ordet blogging på vej ud af det danske sprog?

ps: blocking er at programmere ved hjælp af foruddefinerede klodser, der skal sættes sammen i en bestemt rækkefølge for at danne et forløb (et program).

I den rigtige verden

med tak til Alice Keeler

Ånd og dannelse er to tilsidesatte begreber, for kun den viden der kan måles, vejes og anvendes effektivt værdsættes. I stedet anvendes begreber som kompetencer og evidens, beskrevet og tilpasset i klare forenklede mål, synlig og læringsmålstyret undervisning. At skolen ikke står selv, men udledes af samfundets behov gør ikke længere skolen til et åndens værksted, men en sydkoreansk bleg afbilding der skal styrke den nationale konkurenceevne.

Lærerne, og samfundets forståelse, decimeres fra lærer til undervisningsvejleder. Den faglige autoritet udhules og dannelsestanken skylles ud med badevandet, for den kan ikke måles og vejes. Men netop dannelse og ånd er et aktiv, der ikke kan erstattes af kompetence og evidens. Skolerne bør ikke uddanne til markedet.

Livskvalitet handler om ånd og almen dannelse. Mennesket er ikke støv alene. Det gennemtrænges af ånd, som Grundtvig skrev. Derfor handler det om at blive uddannet til det ‘rigtige’ liv, hvor man tager ansvar for sig selv og sine, men også for det samfund, man deltager i. Uden dannelse og ansvar synker vi videre ned i et morads af konflikter og ligegyldighed. Ånd kan ikke måles ikke vejes, og åndrighed kan være farlig. Viden gennem uddannelse i et historisk og kulturelt perspektiv kan skabe modstand og tanker, for åndrighed kan være et aktiv men også et forår der tændes og rykker ved det bestående – og det kan vi jo ikke have, vel?

… er vi små labotoriemus?

LG may be particular appropriate for diagnosing quality in dialogue among continuing education students … CE students pose lead-off comments with dilemmas, conflicts, and questions that are more concrete, less hypothetical and more grounded in real-world experiences. This is fertile dialogue for LG analysis.

(Knowledge-building quality in online communities of practice, side 253, Sorensen, E, 2007)